Spring til hovedindhold Spring til sidefod

Green Fleet Award

Hvem vinder prisen i år?

Hos DBI IT ser vi det som et vigtigt bidrag til den grønne omstilling at kunne tilbyde flådeejerne præcis og detaljeret indsigt i deres vognpark og skabe gennemsigtighed omkring CO2-påvirkning, brændstofforbrug og omkostninger.

Derfor er vi også stolte over, at vi i samarbejde med De Danske Bilimportører, igen i år kan medvirke til en fejring af de virksomheder som går forrest i den grønne omstilling, når vi uddeler Green Fleet Award 2023.

Udgangspunktet for prisuddelingen er danske virksomheder/cvr-numre (fraset personligt ejede virksomheder, offentligt ejede institutioner samt virksomheder beskæftiget med handel, leasing, udlån og udlejning af køretøjer) med minimum 25 personbiler i flåden pr. 28/8-2023.

 

 

Green Fleet Award er blevet uddelt i tre kategorier: 
  • Virksomheder med 25-50 personbiler i flåden
  • Virksomheder med 51-100 personbiler i flåden
  • Virksomheder med mere end 100 personbiler i flåden 

 

Undersøgelsen har udgangspunkt i andelen af nulemissionsbiler i de pågældende virksomheders bestand af indregistrerede personbiler (beregnet til persontransport).
I tilfælde af pointlighed er gennemsnitsalderen af personbilsflåden taget med i betragtning, og det vil således være den virksomhed, der har været grønnest længst tid, der tilgodeses.

Igen i år var det skatteminister, Jeppe Bruus, der kunne overrække priserne til vinderne i hver af de tre kategorier.

Vinderne af Green Fleet Award 2023 blev:

Kategori Virksomhed
25-50 biler Andel Holding A/S
51-100 biler Rambøll Danmark A/S
100+ biler Norlys A.M.B.A.

 

 

 

 

Qanto Fleet hjælper jer i en grønnere retning

Med fleet management-systemet Qanto Fleet hjælper vi virksomheder i alle størrelser med det nødvendige overblik til ESG- og driftsregnskabet, men også med at få lagt den rigtige plan for omstilling af bilflåden.

Hvis du vil vide mere om, hvordan vi hjælper danske virksomheder med deres planlægning af den grønne omstilling, så tag endelig fat i os.

Kontakt vores External Business Manager, Henrik Sejersen, 22 28 99 65 – hs@qantofleet.dk.

 

 

Nyheder

Vinderne af Green Fleet Award 2023

Igen i år stod Skatteminister Jeppe Bruus for at uddele Green Fleet Award til danske virksomheder med den grønneste flåde i tre kategorier. Priserne er i år gået til Norlys Holding A/S, Rambøll Danmark og Andel Holding.

Om Qanto Fleet

Qanto Fleet er udviklet af DBI IT. Vores baggrund forpligter.

DBI IT er født ud af brancheforeningen, De Danske Bilimportører, og bl.a. derfor har vi tætte forbindelser til hele autobranchen. I mere end 20 år har vi leveret data og IT-systemer, der hjælper både myndigheder, importører og andre med interesse i det danske køretøjsmarked – og nu også store flådeejere.

Vores grundighed og indgående kendskab til branchen har betydet, at vi i dag har tusindvis af daglige brugere på vores platforme, herunder bilstatistik.dk. Det betyder også, at vi i samarbejde med en række af landets største flådeejere har de rigtige forudsætninger for at udvikle markedets vel nok mest sofistikerede flådeadministrationssystem.

Læs mere om DBI IT A/S her.

Vil du vide mere?

– så ræk ud til Henrik

Kontakt:
Henrik Sejersen
External Business Manager

Henrik Sejersen